Kontakt Kontakt os

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - Det er helt uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.


8743 5523

Hør, om vi kan hjælpe: 8743 5523

Det er helt uforpligtende

Det siger vores kunder om os

når de anmelder os på Trustpilot

Ejerforening normalvedtægt

Er du tvivl om, hvad normalvedtægten for ejerforeninger er, hvordan den fungerer, samt hvad den indeholder? I det følgende bliver typiske spørgsmål, som kan opstå omkring normalvedtægten i ejerforeninger, gennemgået. Har du flere spørgsmål eller brug for vejledning i en konkret sag, så tøv ikke med at kontakte Sagførerne, da vi har behandlet adskillige lignende sager inden for denne juridiske disciplin.

Typiske spørgsmål

    • Hvad er normalvedtægten for ejerforeninger?
    • Hvad er vedtægter i ejerforeninger?
    • Hvornår gælder normalvedtægten for ejerforeninger?
    • Hvad er standardvedtægter i ejerforeninger?

Kontakt vores specialiserede advokater


Rasmus Møller Nielsen, advokat Andreas Bengtsen, advokatfuldmægtig Ring på tlf.: tlf.: 8743 5523 Eller send en mail til kontakt@sagfoererne.com

Ejerforening normalvedtægt


Hvad er normalvedtægten for ejerforeninger?

Normalvedtægten udgør et statsligt regelsæt, der fastlægger reglerne for ejerforeninger. Normalvedtægten gælder enten, når der ikke eksisterer separate vedtægter, eller når de eksisterende vedtægter ikke er tilstrækkelige inden for specifikke områder. Normalvedtægterne anvendes udelukkende som et supplemant i foreninger, der allerede har individuelle vedtægter.

Der er bekendtgjort to normalvedtægter for ejerforeninger:

    • En ”almindelig” normalvedtægt, som gælder for ejerforeninger, der er omfattet af lov om ejerlejligheder.
    • En ”særlig” normalvedtægt for ejerforeninger, der er etableret ved salg af almene boliger efter kapitel 5 a i lov om almene boliger m.v. eller etablering af nye tagboliger omfattende almene afdelinger

    Den “almindelige” normalvedtægt

    Den almindelige normalvedtægt er, som det fremgår af navnet, den hyppigst benyttede. Den dækker nemlig over normale foreninger, herunder ejerforeninger, som består af individuelle husstande eller erhvervslejligheder. Disse ejendomme kan være ejede af ejerforeningen, private personer, virksomheder eller offentlige institutioner, men de må ikke være struktureret som almene boliger. I praksis gælder dette for næsten alle ejerforeninger, og medmindre der specifikt er angivet andet, vil denne regel finde anvendelse.

    Den “særlige” normalvedtægt

    Den “særlige” normalvedtægt er kendetegnet ved, at den er gældende for ejerforeninger etableret i forbindelse med salg af almene familieboliger efter kapitel 5 a i lov om almene boliger m.v. eller etablering af nye tagboliger omfattende almene afdelinger. Ligesom den almindelige normalvedtægt, gælder den særlige normalvedtægt kun i sin helhed i ejerforeninger, som ikke vedtager en individuel vedtægt, der er skræddersyet til den pågældende ejerforenings behov og ønsker. Den særlige normalvedtægt minder på mange måder om den almindelige normalvedtægt. Den adskiller sig dog ved at sikre samspillet mellem ejerforeningen og den almene afdeling, hvor særlige forhold gør sig gældende. Dette er eksempelvis indkaldelse til generalforsamling, samt særlige stemmeregler.

Hvornår gælder normalvedtægten for ejerforeninger?

Såfremt der ikke er vedtaget og tinglyst vedtægter, gælder normalvedtægten. Vi anbefaler dog, at I selv i ejerforeningen fastsætter en række vedtægter, idet normalvedtægten kun regulerer de overordnede spilleregler. Alle ejerforeninger er forskellige, hvorfor deres ønsker og behov ligeledes er det. Såfremt man vælger at vedtage og tinglyse egne vedtægter, vil normalvedtægten være gældende udfyldende, altså regulere de forhold, som ejerforeningens egne vedtægter ikke omfatter.

Ønsker du at vide mere om normalvedtægt for ejerforeninger, samt hvornår disse gælder? Tøv ikke med at kontakte Sagførerne. Vores advokater er eksperter i foreningsret, hvorfor de står klar til at hjælpe dig.

Hvad er vedtægter i ejerforeninger?

Vedtægter udgør ejerforeningens regelsæt og definerer, hvordan driftsfællesskabet inden for ejerforeningen skal forvaltes. Disse regler omfatter områder som ejerforeningens:

    • Ledelse
    • Regnskab og revision
    • Vedligeholdelse af ejendommen og de tilknyttede omkostninger

    Hvis ejerforeningen ikke har vedtaget en specifik vedtægt, vil standardvedtægten være gældende i henhold til ejerlejlighedslovens § 7. Da standardvedtægten ikke er særlig detaljeret, udarbejder ejerforeninger ofte yderligere individuelle vedtægter. Disse individuelle vedtægter skal tinglyses for at være juridisk bindende. Ændringer i ejerforeningens vedtægter kan foretages på generalforsamlingen, men kræver et kvalificeret flertal, hvor mindst ⅔ af medlemmerne skal stemme for ændringerne. Disse ændringer skal også tinglyses.

    Vi anbefaler, at du nøje gennemgår ejerforeningens vedtægter, så du er klar over de økonomiske forpligtelser og udgifter, der følger med medlemskabet. Det kan desuden være en god idé at drøfte eventuelle spørgsmål med ejerforeningens bestyrelse eller administrator.

Hvad er standardvedtægter i ejerforeninger?

Standardvedtægter og normalvedtægter er to betegnelser, der dækker det samme. Standardvedtægten er nemlig lig med normalvedtægten og gælder som allerede beskrevet i alle ejerforeninger, medmindre ejerforeningen selv har vedtaget og tinglyst egne vedtægter.

Hos Sagførerne tilbyder vi en enkel og effektiv måde at sikre, at dine ønsker og din fremtidige situation er i overensstemmelse med gældende ret. Vi kender de udfordringer der kan opstå i forbindelse med normalvedtægter i en ejerforening, hvorfor vi ved hvordan vi bedst muligt kan guide dig, så udfordringerne i videst muligt omfang undgås.

Bekendtgørelse om normalvedtægt for ejerforening

Bekendtgørelse om normalvedtægt for ejerforeninger indeholder 30 paragraffer, der regulerer spillereglerne i ejerforeninger, som er omfattet af lov om ejerforeninger. Den fastslår eksempelvis i § 2, at generalforsamlingen er ejerforeningens øverste myndighed. I forlængelse heraf fremgår det af § 3, at generalforsamlingen træffer beslutninger med simpelt flertal efter fordelingstal, medmindre andet følger af ejerlejlighedsloven eller normalvedtægtens §§ 4-6. Du kan læse mere om bekendtgørelsen om normalvedtægter for ejerforeninger ved at trykke her.

Kontakt Sagførerne, hvis du ønsker rådgivning til dette emne. Vi er eksperter på området og kan derfor hjælpe dig bedst muligt, hvis du ønsker at vide mere om bekendtgørelsen om normalvedtægter for ejerforeninger.

Normalvedtægt ejerforening 2022

Den 1. januar 2022 trådte der en ny normalvedtægt for ejerforeninger i kraft. Den nye normalvedtægt er gældende for alle ejerforeninger, der er stiftet før den 1. januar 2022. Den er dog ikke gældende, såfremt den pågældende ejerforening har vedtaget og tinglyst bestemmelser, som fraviger normalvedtægten. Normalvedtægten 2022 adskiller sig fra den gamle ved at indeholde flere og mere præcist formulerede regler.

Nogle af de væsentligste ændringer i normalvedtægten fra 2022 er:

    • Lejer kan nu blive medlem af bestyrelsen
    • Mulighed for digital kommunikation
    • Implementering af sanktionsbestemmelser
    • Præcisering af reglerne for flertal på generalforsamlingen
    • Præcisering af vedligeholdelsespligten og ansvaret for skader

    Kontakt Sagførerne for at høre mere om den nye normalvedtægt for ejerforeninger. Første samtale er gratis og uforpligtende.

Tinglysning af vedtægter ejerforening pris

For at en vedtægt er gyldig, skal den være vedtaget på en generalforsamling med et flertal og være tinglyst. Formålet er, at også nye ejere i området har kendskab til vedtægterne. Dette kan de kun få, hvis vedtægterne er tinglyst og dermed fuldt tilgængelige. Afgiften for tinglysning af vedtægter for ejerforeninger, grundejerforeninger mv. er 1.850 kr., uanset hvor mange selvstændige faste ejendomme vedtægterne skal tinglyses på.

Står du overfor køb af en bolig, hvor der er tvunget medlemskab af en ejerforening, kan du med fordel kontakte Sagførerne for rådgivning om, hvad dette konkret indebærer for dig.

Fordelingstal i ejerforeninger

Ejerforeningen træffer som udgangspunkt beslutninger på den ordinære generalforsamling, der afholdes én gang årligt. En beslutning træffes, hvis flertallet stemmer for det. Lejlighedsejernes stemmer vægtes typisk forskelligt afhængig af, hvor stor en lejlighed, de ejer i forhold til ejendommen. Dette betegnes som et fordelingstal og betyder, at en lejlighedsejer, der ejer en større og mere værdifuld lejlighed, har en mere vægtig stemme end en lejlighedsejer, som ejer en mindre lejlighed i ejendommen.

Fordelingstallet angives som en brøk, eksempelvis 250/1800, hvor 1800/1800 er summen af fordelingstallene for alle ejerlejlighederne i ejerforeningen. Lejlighedens fordelingstal har ydermere betydning for fordelingen af fællesudgifterne, som oftest bestemmes ud fra dette. Kontakt Sagførerne, hvis du ønsker hjælp eller rådgivning om fordelingstal i ejerforeninger.

Advokat til normalvedtægt ejerforening

Hos Sagførerne er du altid velkommen til at kontakte os for en gratis og uforpligtende samtale. Herefter vurderer vi, hvordan du bedst muligt kan blive hjulpet, hvis du ønsker rådgivning om normalvedtægten for ejerforeninger eller høre nærmere herom. Vores advokater kan kontaktes på mail eller telefon. Du kan desuden udfylde vores kontaktformular nedenfor, hvorefter vi kontakter dig inden for 24 timer.

Første samtale er altid gratis og uforpligtende. Vi sender ikke en regning, uden at vi forinden har lavet en aftale med dig og sendt dig en ordrebekræftelse.

Fandt du ikke lige det du søgte? Så se vores andre ydelser her...

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en uforpligtende samtale.

Når du kontakter Sagførerne i hverdagene, får du kontakt til én af vores juridiske medarbejdere inden for 24 timer - og normalt endnu hurtigere. Vi er klar til at hjælpe dig, og du får ikke en regning fra os, uden at det er aftalt med dig først. Når du har udfyldt kontaktformularen og indsendt din forespørgsel, får du en kvittering på e-mail.

Du er også velkommen til ringe til os på telefon: 8743 5522

Du finder os både i Jylland og på Sjælland


Hovedkontor

Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov

Se rutevejledning

Herlev kontor

Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev

Se rutevejledning

kort

Nyhedsbrev

Få gratis råd om dine private forhold. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores spændende informationer én gang i kvartalet. Her kan du i ro og mag læse om, hvordan du sikrer dig selv og dine nærmeste bedst muligt i juraens verden.
mennesker der kigger på en skærm
Justitia

Sagførerne er 100% uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2024 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361
Facebook ikon